Afsnit 0.1 Baggrund

Ved opstilling af nationalregnskabet følges hovedprincipperne i de internationalt anerkendte retningslinjer, som sikrer sammenlignelighed med andre lande. FN vedtog i 2009 nye internationale retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber, SNA 2008. Ud fra disse har EU-landene vedtaget et sæt forpligtende europæiske retningslinjer, European System of National and Regional Accounts, ESA 2010, som alle EU-lande skulle overgå senest udgangen af september 2014.

 

Ændringerne i forhold til de tidligere retningslinjer i SNA 1993 har som et gennemgående formål at tilpasse begreberne, så de giver en bedre beskrivelse af træk ved den moderne globaliserede økonomi. Den nye manual præciserer betydningen af ”økonomisk ejerskab” og indfører som generel regel, at transaktioner følger ejerskifte, hvor der tidligere blev lagt vægt på f.eks. om produkter passerer grænsen mellem de nationale territorier. En anden væsentlig ændring er, at udgifter til forskning og udvikling, der hidtil blev betragtet som løbende forbrug, nu betragtes som investering på linje med andre investeringer i fast realkapital. Selv om mange af SNA 2008’s ændringer er af mindre betydning for Grønland, har manualændringerne en ikke ubetydelig indflydelse på de økonomiske hovedstørrelser.

 

For fortsat at kunne foretage sammenligninger mellem det grønlandske nationalregnskab med andre lande, har der været en hovedrevision af nationalregnskabet, som principielt består af to dele:

 

·         Nye internationale retningslinjer, SNA 2008

·         Nye forbedrede datakilder og metoder.

 

Alle lande laver hovedrevisioner med jævne mellemrum for at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler samfundsøkonomien. Hovedrevisionens anden del har derfor medført en revision inden for nogle hovedområder, hvor kendskabet til bedre datakilder har nødvendiggjort en revision. Det grønlandske nationalregnskab blev ved denne revision ført tilbage til 2003 med tilhørende hovedposter.

 

I det følgende afsnit behandles hovedeffekterne af revisionen.

Afsnit 0.2 Hovedeffekter af revisionen

BNP er opjusteret med 1,3 procentpoint i 2013. Væsentligste ændringer er:

·         Der er gennemført en omfattende revision af fiskeriets indtjening ved eksport, indhandling og produktion til eget forbrug.

·         Udgifter til forskning og udvikling i de nye opgørelser bliver betragtet som investering. Især har det her betydning, at egen forskning og udvikling medregnes i produktionsværdien, og at afskrivning på tidligere investeringer ved F&U nu indgår i beregningen af den omkostningsbestemte værdi af den offentlige produktion.

·         En række anlægsinvesteringer udført af udenlandske firmaer, betragtes nu som import af udenlandsk anlægsvirksomhed, hvor de tidligere pr. konvention blev betragtes som en del af grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed.

De angivne ændringer er opgjort i et givet år (2013) i løbende priser, som er det seneste endelige år før revisionen. Effekterne varierer fra år til år, og i hele perioden fra 2003 til 2013 ligger opjusteringen af BNP imellem 4,8 og 10,2 pct. Effekterne beskrives mere uddybende nedenfor.

 

Oversigt. Hovedrevision af 2013

	Hidtidig værdi	Ny værdi	Ændringer
	-1	-2	(2-1)
	Løbende priser, mio. kr.
BNP .............................	13.948	14.993	1.046
Import af varer og tjenester ............	8.764	8.778	14
Tilgang i alt .......................	22.711	23.771	1.060
Privat forbrug.......................	6.326	6.315	-11
Offentligt forbrug.....................	7.352	7.216	-136
Faste bruttoinvesteringer..............	4.255	4.555	300
Eksport af varer og tjenester............	4.779	5.685	907
Anvendelse i alt....................	22.711	23.771	948
	Årlig real vækst i pct.		Ændringer i
			pct. point
BNP .............................	-3,0	-1,7	1,3
Import af varer og tjenester.............	-5,7	-6,6	-0,9
Tilgang i alt.......................	-3,0	-3,6	-0,6
Privat forbrug.......................	-2,3	-1,8	0,5
Offentligt forbrug.....................	2,4	4,1	1,7
Faste bruttoinvesteringer..............	-21,1	-20,9	0,2
Eksport af varer og tjenester............	3,5	2,4	-1,1
Anvendelse i alt...................	-3,0	-3,6	-0,6

 

Revisionen af det private forbrug er marginal. Opgørelserne af det private forbrug giver en bedre dækning af uformelle aktiviteter, herunder fangst, fiskeri og indsamling af bær mv. samt, at der er indført skønnede indtægter og forbrug ved den illegale hashhandel. Når der er et fald i 2013, skyldes det dels tidligere beregning af fødevareforbruget er sat kraftigt ned, samt nye oplysninger om forbrug af Anden transport og kommunikation har medvirket til nedjustering af forbruget.

 

Investeringerne er opjusteret

Investeringerne er opjusteret med 0,2 pct. primært som følge af, at de værdier, der skabes ved forskning og udvikling, nu bliver betragtet som produktion og investeringer. Disse investeringer bidrager til at skabe indkomst i fremtiden. Tidligere indgik de som en del af virksomhedernes omkostninger. Ændringerne beskrives mere udførligt nedenfor.

Det offentlige forbrug er nedjusteret.

Det offentlige forbrug (opjusteret med 1,7 pct.). opjusteringen er et samlet resultat af flere modsatrettede effekter. Det kan nævnes at en gennemgang af konsolideringen af poster inden for de offentlige regnskaber har vist et behov for at rette udgifter og produktion inden for social beskyttelse, samt især, at udgifter vedrørende forskning og udvikling iflg. den nye manual ikke længere indgår i det løbende forbrug, men i stedet behandles som investeringer, der gennem de efterfølgende år giver anledning til ”forbrug af fast realkapital” (afskrivninger), der indgår som omkostninger ved den offentlige produktion.

 

Eksport og import er revideret

Udenrigshandelen er et område, hvor begreberne er kraftigt berørt af overgangen til SNA2008-manualen. Hvor man tidligere registrerede den varehandel, der passerede grænsen, er vægten nu helt flyttet til hvornår - og til hvilken pris - varerne skifter ejer mellem indenlandske og udenlandske enheder. Hertil kommer ophævelsen af en undtagelse i gamle manual, som betød at bygge- og anlægsaktivitet i Grønland skulle opfattes som indenlandsk bygge- og anlægsaktivitet, uanset om den var udført at grønlandske eller udenlandske virksomheder.

 

Den væsentligste revision af eksporten skyldes den omfattende nyberegning af eksport-mængder og -værdier for fiskeprodukter, som har hævet eksporten med 907 mio. kr.

 

De væsentligste ændringer af importen vedrører import af anlægsarbejder, der efter den gamle manual blev betragtet som grønlandsk produktion. Disse anlæg – typisk inden for vandkraft- og teleanlæg – indgår nu som importerede anlæg, mens byggematerialer, som de udenlandske virksomheder har benyttet ved produktionen af de pågældende anlæg, er fjernet fra importen.

 

Endelig er importen af brændstof ændret i forbindelse med en komplet nyberegning af energiforbrug og -import.

Afsnit 0.3 Nye retningslinjer (SNA 2008/ESA 2010) samt data og metoderevision

I dette afsnit behandles de områder, som er blevet revideret i mere indgående.

 

Import og eksport

De nye retningslinjer i ESA 2010 indebærer, at grænseoverskridende bygge- og anlægsaktivitet behandles anderledes. Efter de gamle retningslinjer gjaldt den særlige undtagelse, at bygge- og anlægsinvesteringer blev betragtet som produktion i det land, hvor investeringerne foregik, uanset om de faktisk blev opført af inden- eller udenlandske virksomheder. Med de nye principper i ESA 2010 betragtes bygge- og anlægsinvesteringer i Grønland udført af udenlandske virksomheder som import af bygge- og anlægs tjenester. Grønlands import udgøres her af den samlede værdi af den udførte bygge- og anlægsinvestering. Materialer og underleverancer, den udenlandske virksomhed indfører, skal udelades fra importen, da de ikke skifter ejer til en grønlandsk virksomhed. På den anden side skal grønlandske virksomheders salg af materialer og tjenesteydelser til den udenlandske virksomhed regnes som eksport fra Grønland, selv om de leveres på grønlandsk territorium. Ændringen vedrører først og fremmest teleanlæg, herunder søkablet, samt en række vandkraftværker, der typisk er opført af dansk/islandske konsortier.

 

Forskning og udvikling: SNA 2008 ændring og datarevision.

En af de store ændringer i implementeringen af SNA 2008/ESA 2010, er behandlingen af udgifter til forskning og udvikling (F&U). Hidtil har udgifterne til F&U været betragtet som en del af forbrug i produktionen, men fremover skal de indgå som en del af kapitalapparatet. Baggrunden herfor er, at udgifter til F&U forventes at øge indkomsten i fremtiden, og derfor kan betragtes som en investering. Både købt og egenproduceret F&U anerkendes som investering. I forhold til den tidligere behandling sker der følgende ændringer:

 

·         Udgifter til F&U, der er indkøbt fra andre virksomheder fjernes fra forbrug i produktionen og føjes til virksomhedens investering, med mindre der er tale om tjenester, der indgår som underleverance til virksomhedens egenproduktion af F&U.

·         Værdien af F&U, der er produceret til eget brug, føjes til virksomhedens produktionsværdi og til virksomhedens investering.

·         Indenfor ikke-markedsmæssige enheder, hvad der her overvejende vil sige offentlig forvaltning og service, bestemmes produktionsværdien som summen af produktionens omkostninger. Her er omkostningerne nedsat med værdien af den F&U, der ikke længere betragtes som forbrug i produktionen. På den anden side vil omkostningerne være forøget med det større forbrug af fast realkapital (afskrivninger), der er resultatet af, at der i de foregående år er investeret i F&U.

·         Helt specielt vil den omkostningsbestemte værdi af ikke markedsmæssig egen produktion af F&U, blive forøget med de større afskrivninger, der følger af tidligere F&U-investeringer.

 

Hovedparten af udgifterne til F&U er udskilt ved en særlig gennemgang af periodens offentlige regnskaber. Der er nogle mindre F&U-udgifter i markedsmæssige virksomheder, mens fiskerikoncernerne oplyste, at deres F&U forgår i deres danske datterselskaber, hvorfor de ikke har F&U-investeringer i Grønland.

 

De revisioner, der er indført, er særlig synlige i branche 7209, som bl.a. indeholder Naturinstituttet Pinngortitaleriffik. En stor del af revisionen skyldes her egenproduktion af F&U, men under gennemgangen af instituttets beretninger og regnskaber fandt man samtidig frem til en række investeringer, bl.a. i bygninger og skibe/både, som i vidt omfang var finansieret af private fondsmidler, og som derfor tidligere var blevet overset ved gennemgangen af de offentlige regnskabers investeringer. Inddragelsen af det manglende kapitalapparat bidrog til at hæve niveauet af forbrug af fast realkapital og hermed også værdien af branchens ikke-markedsmæssige produktion.

 

Produktion og eksport af fiskeriprodukter:

Som nævnt indeholder SNA2008 en række præciseringer af, hvem der har det økonomiske ejerskab til de produkter, der optræder i nationalregnskabet. Der følges nu et generelt princip, som indebærer at transaktioner finder sted, når produkterne skifter ejer. For im- og eksport betyder det, at det ikke længere er afgørende, om de pågældende produkter passerer grænsen.

 

SNA2008’s overgang fra grænsepassage til ejerskifte skyldes i høj grad et ønske om bedre at kunne beskrive den globaliserede produktion, hvor produkter hyppigt sendes til forarbejdning mod betaling uden for landets grænser uden at skifte ejer. Under og efter forarbejdning er det stadig den samme, der ejer produktet. Det kan hentes hjem til ejerens eget land og sælges her, eller det kan eksporteres. Et ekstremt, men reelt eksempel er her, at grønlandske fisk sendes til Kina for at blive fileteret, for herefter at blive hentet tilbage som fileter, der stadig tilhører den grønlandske koncern. Med de grønlandske koncerners kendte globale aktiviteter kunne man forvente, at overgangen til den nye manual ville kræve indsamling af en række supplerende oplysninger om fiskenes bevægelser rundt i verden af hensyn til opstilling af en korrekt udenrigshandel efter de nye principper.

 

De grønlandske brancher, der arbejder inden for fiskeri, fremstilling af forarbejdede fiskeprodukter og handel med fiskeprodukter omfatter to store koncerner, der har aktiviteter såvel i Grønland som i ”resten af verden”, herunder Danmark. Indførelsen af SNA 2008 gav anledning til, at Grønlands Statistik gennemførte en gennemgang af fimastrukturen inden for disse koncerner med henblik på en mere præcis fastlæggelse af, hvilke af koncernernes enheder, der skal betragtes som hjemmehørende i Grønland og hvilke, der er udenlandske datterselskaber, som helt eller delvis ejes af de grønlandske moderselskaber. I den forbindelse vil vi takke for bistand under besøg i hhv. Royal Greenlands’s og Polar Seafood’s danske hovedkvarterer. Det gav et godt indblik i de indbyrdes relationer mellem grønlandske og udenlandske enheder, herunder af den handel med fisk, der finder sted mellem grønlandske og danske enheder.

 

Et vigtigt resultat af disse undersøgelser var, at der kan trækkes en rimeligt klar grænse mellem de aktiviteter, der udføres af de grønlandske moderselskaber, og aktiviteterne i de mange datterselskaber uden for Grønland. Trawlernes fangst vil enten blive indhandlet i Grønland eller eksporteret direkte. Størstedelen af den direkte eksport foregår ved, at moderselskabet sælger fangsten til det danske datterselskab, der handler med ”resten af Verden uden for Danmark” som videresalg eller forarbejdning. Det er de danske datterselskaber, der deltager i de nye typer af transaktioner i den globaliserede økonomi, hvad kan komplicere det danske nationalregnskab, men lette opstillingen af det grønlandske nationalregnskab betydeligt.

 

Aktiviteterne om bord på de store fabrikstrawlere omfatter typisk at fiske fisk eller rejer op af havet, fjerne fiskenes haler og hoveder, rense, køle eller koge skalrejer, så de kan tranporteres og oplagres. De færdige produkter bør under alle omstændigheder klassificeres som ”ubearbejdede” fisk hhv. rejer. (Det synes således mindre meningsfuldt, som man tidligere har gjort, at opdele disse trawleres aktiviteter på fiskeri, fremstilling og/eller engroshandel for at skabe forbindelse mellem de fiskeri- og eksportstatistikker, der blev benyttet).

 

De nye beregninger for fisk indebærer:

·         Den direkte eksport opgøres ud fra mængde- og prisudviklinger for de enkelte arter af fisk og havdyr. Hvor det er muligt benyttes nu tal fra Skattestyrelsen i Grønland, der anvender oplysningerne ved beregning af eksportafgifter. Disse tal må anses for væsentlig mere sikre end de tidligere benyttede tal fra eksportstatistikken. De nye eksportværdier svarer til, hvad der betales til de grønlandske moderselskaber, når fiskeprodukterne skifter ejer til de danske datterselskaber. Da vare-eksporten i det grønlandske nationalregnskab skal opgøres til FOB-værdi, reduceres fiskeprodukternes pris med en del, der dækker transport og forsikring mellem Grønland og Danmark. Transport, der er betalt af et grønlandsk moderselskab, behandles i stedet som en tjenesteeksport fra Grønland.

·         Indhandling i Grønland opgøres ud fra den samme statistik som hidtil. Der er dog indført korrektioner for, at fiskerne typisk modtager bonus-betalinger ved regnskabets afslutning. Der har således hidtil været tale om nogen undervurdering af de faktiske indhandlingspriser.

·         Der er indført nye skøn for fisk, der ikke er med i indhandlingsstatistikken, men er solgt direkte fra fiskere til restauranter, institutioner eller forbrugere. Endelig er der fremkommet mere præcise oplysninger om fiskeri fra joller, hundeslæder, snescootere mv., der er noget højere end de hidtil antagne.

 

Besætningsforskydninger omfatter nu også investering/disinvestering i slædehunde.

Investering i besætningsforskydninger omfatter værdien af ændring i bestande af træk- og avlsdyr. I de hidtidige regnskaber har der manglet en serie for ændringen i Grønlands kendteste bestand af trækdyr. I de reviderede regnskaber er der nu tilføjet en tidsserie der gennem det meste af perioden viser disinvestering i slædehunde. Hermed opstår et lidt mere realistisk billede af en udvikling, hvor investeringen i slædehunde synes at afløses af investering i snescootere over tiden.

 

Nye energibalancer

Udarbejdelsen af et nyt sæt af produktbalancer for tilgang og anvendelse af energiprodukter har stået på gennem de seneste år. Udviklingen i nogle af de rettede serier blev allerede indarbejdet i de seneste år ved den forgående offentliggørelse af nationalregnskabet, men en tilbagegående erstatning af de hidtidige serier ville gribe ind så mange steder, at dette arbejde måtte afvente en større revision af produktbalancerne. Ved denne offentliggørelse er alle serier for energiprodukter bragt i fuld overensstemmelse med det nye energisystem. Det nye system medfører bl.a. en revision af importen for en række energiprodukter. Det var bl.a. kommet frem, at der manglede import fra et svensk tankrederi. Der er samtidig skønnet nye værdier for avancer på energivarerne. Engrosavancerne svinger en del som følge af, at importøren i visse år opnår en stor del af sine indtægter fra gevinster på terminsforretninger og har valgt at lade dette komme forbrugerne til gode gennem meget lave eller negative engrosavancer.

 

Branche 1009 Råstofudvinding

I forbindelse med datarevisionen har været en nøjere granskning af regnskabsstatistikken, og vist et behov for reklassifikation af efterforskningsselskabernes efterforskningsomkostninger. I stedet for at indgå som forbrug i produktion, flyttes omkostninger ved efterforskning til at være produktion, som efterfølgende indgår som investeringer i mineral efterforskning. Dette har betydet bruttoværditilvæksten i branchen er opjusteret for 2006 til 2013.

 

Branche 8539 Sociale institutioner

Som følge af udskillelse af forskning og udvikling fra det offentliges forbrug, har der været en ny gennemgang af det offentliges forbrug. Gennemgangen har vist, at der ved bearbejdning af det offentlige finanser til brug i nationalregnskabet, har været én post, som ikke er blevet behandlet korrekt. Dette drejer sig om konsolidering mellem selvstyrets og kommunernes regnskaber, hvor overførsler på handicapområdet ikke er blevet elimineret. Dette er nu rettet og betyder, at både produktion og forbrug i produktion i branche 8539 er sat ned.

 

Det private forbrug

Husholdningernes forbrug omfatter nu også udgifter til forbrug af hash i lighed med andre landes indregningsmetoder.

 

Beregningen i forbruget af hash tager udgangspunkt i undersøgelser foretaget af sundhedsstyrelsen, samt forskellige oplysninger om priser fra politiet i hhv. Danmark og Grønland. Beregningerne af forbrugets størrelse tager udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Naalakkersuisut og andre rapporter omkring misbrug. Oplysninger om priser er indhentet hos politiet i Grønland og Danmark.

 

I den videre fremstilling er Hash under samme forbrugsgruppe som alkohol, tobak og narkotika, da hash begrebsmæssigt hører ind under narkotika.